Blog

18 juli.

Efter 3½ time med cirkus DSB, ankom jeg til Padborg, som bød på 27 grader, ingen vind og en konstant trussel om regn. Så gik turen til Padborg Kirke, for at få mit første stempel i Hærvejspasset. Der efter var det kurs mod Bjernedrup og et shelter. Jeg var lykkelig over endelig at sidde tørt i shelteret i Bjerndrup, da himlen åbnede sig,

Padborg til Bjerndrup 20 km

Padborg Kirke ligger i Padborg, en by i Sønderjylland tæt på den danske-tyske grænse. Kirken er kendt for sin smukke arkitektur og er et populært stop for pilgrimme og vandrerne på Hærvejen. Padborg er også en vigtig jernbaneknudepunkt med forbindelse til Tyskland.

19 juli.

Afgik kl. 7.30 – alt var fugtigt, duggen tung og disen hænger over markerne. Pause ved Kliplev McDonald’s, hvor der blev ladet meget strøm på biler, som er på vej sydover.

Kl. 11–11.30 var jeg ved at dø: 10 km på grusvej, mellem marker, i stegende sol og 27 grader. Pilgrimshytten ved Urnehoved kom som sendt – skønt med en pause i skyggen.
Mødte to piger på vej sydover, snakkede med dem i 10 minutter.

Ankom til Hjortkær Brugs kl. 13.30, fuldstændig kogt af varmen.
Købte juice, is og to franske hotdogs, som jeg spiste i skyggen foran Brugsen.
Imens jeg sad der, kom et postbud med frugt til mig – fik en snak om vandreturen.

Det tog omkring 15 min at finde shelteret i Hjortkær.
Omkring 18.30 kom en ældre dame forbi shelteret med sin hund.
Vi snakkede om vejret og min tur. 20 minutter senere dukkede hun op igen – med saftevand og vandmelon.

Bjerndrup til Hjortkær 20 km

*Urnehoved er et naturområde i Sønderjylland, hvor der findes en pilgrimshytte, der er et velkomment raste- og overnatningssted for vandrerne på Hærvejen.*

20 juli.

Afgik kl. 6.00 for at komme foran varmen. Hjortkær-shelteret var primitivt, ingen vand og intet toilet, men med et lækkert nyt shelter.
Ankom til Rise Kirke lidt efter 8.00, fik stemplet og tanket op med vand.
Videre til Rødekro, hvor jeg i Superbrugsen købte et kryds og tværs-magasin, 4 nektariner, en stor kaffe latte og en lækker lakse-sandwich som tidlig frokost.
Kl. 9.30 startede jeg på det sidste stræk til Immervadbro Herberg. Ankom kl. 12.30, fandt en seng, fik et bad og vasket tøj.
Talte med et hollandsk par på cykel; de ville køre til Skagen ad Hærvejen og tage Vesterhavsruten hjem.

Hjortkær til Immervadbro 21 km

*Immervadbro Herberg er en velkendt overnatningsplads for vandrerne på Hærvejen.*

21 jui.

Afgik kl. 7.15 mod Vedsted Kirke efter dagens første stempel.
Derefter videre til Vojens Kirke, med pause ved Tønning Mølle. Her talte jeg 15 minutter med en fuglekigger om møllen og naturen omkring.
4 km fra Vojens gik det galt med skiltningen, så jeg valgte at gå af landevejen. Det havde nok været smukkere på naturstierne. Jeg kunne mærke, at jeg var vandret ind i et istidslandskab.
Fik en ny forståelse for de lokales “had” mod F35-jagerflyene. Ved ikke, hvor mange gange jeg troede, det begyndte at tordne, men det var bare F35’ere fra Skydstrup.
Let overskyet og 22 grader – en god dag.

Immervadbro til Vojens 23,5 km

*Tønning Mølle er en historisk mølle beliggende i det sønderjyske landskab. Møllen er et populært udflugtsmål og et smukt stop for vandrerne på Hærvejen.*

22 juli.

Afgik fra Vojens kl. 6.45. Det havde regnet siden kl. 22, og det så ikke ud til at stoppe.
Turen gik gennem Stubbøl Skov – alle stier var som små floder.
Ankom til Jels Kirke kl. 11.45, gennemblødt.

Vojens til Jels 22,1 km

*Stubbøl Skov er et skovområde i Sønderjylland, kendt for sine smukke naturstier og rige dyreliv. Skoven er et populært område for vandreture og naturoplevelser.*

23 juli

Brugte formiddagen på at blive tør. Afgik fra Jels ca. kl. 13.00.
En kort dag til Skodborg – men det var fint. I morgen ser ud til at blive en lang dag.

Jels til Skodborg 13,5 km

Jels Sø er omgivet af skove, enge og bakkede landskaber, Jels Sø byder på gode muligheder for vandreture, cykelture, fiskeri og naturoplevelser, og søen er kendt for sin rolle i den lokale natur og kulturhistorie.

24 juli

Afgik fra Skodborg kl. 6.45. – 4,5 km til Kongeåen, fulgte åen vestover for at komme til Frihedsbroen og endelig krydse ind i det gamle Danmark. Åbrinken blev afgræsset af kvæg. Derefter gik det til Vejle, stop i Kvickly for proviant, spiste frokost på torvet og op til Vejle Kirke efter et stempel. Så den sidste strækning til shelter i Bække.
Det har været en lang dag, mest på asfalt, men jeg indhentede det tabte fra i går. Glad for, at jeg fandt ud af at flytte vægten i rygsækken 20 cm op – det har jeg kunnet mærke i hofterne. Spændt på, hvordan natten går.
Første gang på turen, hvor jeg deler shelter med mange andre: 2 franskmænd, 2 tyskere, 2 danskere (alle på cykel), 2 danskere i autocamper og 3 vagabonder.

Skodborg til Bække 27,3 km

*Kongeåen er en historisk å, der danner grænse mellem Sønderjylland og det øvrige Danmark. Åen har spillet en vigtig rolle i Danmarks historie og er et smukt naturområde.*

25 juli

Afgik fra Bække kl. 6.00. Først forbi Bække Kirke efter et stempel.
Næste stop var Ølgaard Herberg, hvor jeg “forstyrrede” en familie i deres morgenmad, fik kaffe og en lille snak. Så var det ellers snuden mod Bindeballe.
Ved ankomsten betalte jeg for overnatning i shelter og adgang til bad. Bindeballe Købmandsgård er et populært turistmål. Efter bad og frokost gik jeg over for at se på Bindeballe Station og få stemplet mit Hærvejspas.
Købmandsgården har alt, der ikke er værd at eje.

Bække til Bindeballe 18,6 km

*Bindeballe er en lille landsby i Jylland, kendt for sin købmandsgård, der er et populært turistmål og overnatningssted for vandrerne på Hærvejen.*

Den bedste æblekage og kaffe i hele 2025.

26 juli

Afgik fra Bindeballe kl. 6.30. Vejle Ådal var smuk sådan en tidlig morgen.
Turen gik forbi Vingsted Centret og videre til Haraldskær for at stemple. Jennumbakke føltes lang.
Ankom til Jelling kl. 12.15, ind på Nørrelide Herberg. Fandt en seng, fik et bad og rent tøj. Hvilede i 1½ time, gik ud for at se på Jelling, så “Kongernes Jelling” på Jelling Museum, gravhøjene, runestenene og kirken. Fik stemplet i kirken. Spiste aftensmad på Sejd Café – fantastisk mad. Delte natten i herberget, med to ældre ægtepar.

Bindeballe til Jelling 23,4 km

*Vejle Ådal er et smukt naturområde i Jylland, kendt for sin rige natur og historiske betydning. Ådalen er et populært område for vandreture og naturoplevelser.*

27 juli

Afgik fra Jelling kl. 6.00. Fik ingen søvn – for meget uro på herberget. Det føltes hårdt at komme i gang, og afstanden til Givskud virkede alt for lang.
Stemplet i Kollemorten, som ikke var, hvor Hærvejs-app’en sagde, den burde være. Mine hofter, knæ og ankler var smertefuldt ømme. Efter at have fundet stemplet, måtte jeg tage mig voldsomt sammen for at gå videre.
Holdt rast ved Øster Nykirke Kirke, kunne høre, der var gang i gudstjenesten.
Passerede mellem Gudenåens og Skjern Åens udspring, men magtede ikke at stoppe – skulle bare i lejer. Jeg er glad for, at jeg skulle mødes med min søster og svoger, så jeg kunne vende mine tanker om at stoppe med dem. …
Har valgt at stoppe turen for i år.

Jelling til Givskud 23,7 km

Samlet km. på Hærvejen i 2025: 213,1 km

Epilog: At vandre Hærvejen er at møde Danmark på en ny måde: gennem regn, sol, møder med fremmede og stunder med sig selv. Det er at mærke kroppens grænser og åndens uendelighed. Indtil næste gang.

Denne tur til Grøndland i 1986, var min første store natur oplevelse.
Og den ændrede i den grad mit syn på naturen, og hvad man med den.

Den følgende tekst er skrevet af en anden deltager på turen.
Og blev udgivet i Ikast Ungdomsskoles blad.
Ottoman nr. 1 86/87

Focus på Grøndland

For over tusind år siden rejste den store viking Erik den Røde nordpå. Han kom til et land med fjelde og grønne skranter.
Han kaldte det: GRØNLAND.
Grønland har siden været dansk, selvom øen i 1979 fik selvstyre. I den forløbne sommer rejste lkast Ungdomsskole i Erik den Rødes fodspor, og lagde til ved selv samme kyst som Erik den røde gjorde det for over tusind år siden.

Men de var ikke helt uforberedte, de 16 drenge og 2 piger.
Med deres ledere Jytte og Kurt Jørgensen drog de mod det høje nord.
Grønlandsturen var kulminationen på en lang vinters kursus, på holdet “Focus på Grønland”, hvor Kurt Jørgensen, en erfaren “Grønlands-trotter” – lærte de 18 unge mennesker om Grønlands natur, kultur og historie.
De blev også forberedt til den krævende tur med turplanlægning, sikkerhed, kortforståelse, proviantering og alt hvad en halv snes dage i de barske fjelde ellers kræver af forhåndsviden.

Oveni de lange vinternætter lå også en weekend midt i april, hvor eleverne cyklede ud til en hytte, tilhørende Leif Iversen, beliggende nordvest for Vildbjerg og overnattede på en tilstødende mark. Her blev lejrlivet afprøvet i det små (teltovernatning og madlavning), men vigtigst af alt var nok afprøvningen af sammenholdet, hvilket fik topkarakter.
Man slog telte op, spillede rugby og vågnede op til en mindre snestorm næste morgen, men humøret var stadig højt. “Ta’ til Grønland og find en R “
En særlig tak skal lyde fra hele holdet til Leif Iversen for lån af arealer samt for “Nødprovianten” til turen og vores fine trøjer.

Det kan måske lyde underligt for uindviede, at det er nødvendigt med så meget forberedelse til en ungdomsskoletur til Grønland, men samtlige deltagere er klar til at garantere for, at vi havde brug for det meste af det til turen, for selv om det ikke er livsnødvendigt at vide noget om naturens skønheder, er det i høj grad vigtigt at sikre sig, at man medbringer det nødvendige, og endnu vigtigere er det at færdes og opføre sig med megen omtanke på Grønland, for blandt stejle fjelde og iskolde søer og fjorde kan en hyggelig tur på få sekunder forvandles til en katastrofe.

Nu skal det ikke lyde som om de 18 elever var ude på en livsfarlig færd i vildmarken. Nej – det var tværtimod med smil og velbegrundet ro i sindet, at ungdomsskoleinspektør Holger Laursen sendte Jytte og Kurt Jørgensen afsted med de 16 “sønner” og 2 “døtre” om morgenen, mandag den 23. juni 1986 fra Karup lufthavn.
… og således forløb turen så:

Mandag den 23. juni 1986.

Vi mødtes om morgenen i Karup lufthavn, nærmere præcis kl. 7:15, hvorfra vi lettede kl. 8:15. Ankomst i Kastrup en time senere, hvor vi skulle med et overbooket fly til Narsarsuaq kl. 11:05.

Det, at flyet var overbooket, betød, at SAS bad om 20 frivillige, der ville bytte deres reservation ud med en sikker plads på onsdagsmaskinen, to dage på Hotel Scandinavia i København og 800 kr. i lommepenge. Tilbuddet rykkede lidt i os, men vi ville afsted, hvilket senere skulle vise sig at være en klog beslutning.

Efter 4 l/2 times flyvning hang vi over Narsarsuaq, men det var ikke muligt at lande pga. dårligt vejr. I stedet fløj vi til Sønder Strømfjord, hvor vi landede i god behold ved 13-tiden, lokal tid, efter i alt ca. 6 timers flyvning. (Vi havde jo stillet urene 4 timer tilbage.)

Der kom ingen melding om godt vejr i Narsarsuaq resten af dagen, så vi tog en dag på hotel på SAS’ regning, og fik derved tid til vort første møde med den enestående grønlandske natur.

Tirsdag den 24. juni 1986.

Grønland 86 Lejr — Lejr ved Qassiarsuk. Grønland. 1986

Vi stod op ca. kl. 5:00 om morgenen for at være klar til planlagt afgang kl. 8:00, men først kl. 9:30 kunne vi lette med håb om at kunne lande i Narsarsuaq, hvilket vi også gjorde ved 10:30-tiden.

Vi skulle nu hen i butikken for at hente de bestilte varer, og spændende var det, hvor meget af det, der egentlig ventede på os, men vi blev ikke skuffede.
Vi blev så af Hotel Artics bus kørt til havnen med bagage og proviant og i de to timers ventetid vi havde til båden ankom kl. 15:30 fiskede vi efter torsk i havnen. Det blev til en 10-12 stykker – enkelte endda fanget med linen i de bare hænder.

Efter den smukke overfart til Qassiarsuk efterlod vi nogle få ved naturhavnen med vores proviant, mens vi andre gik op i fjeldene og fandt en lejrplads, slog telte op, tømte vores rygsække og gik tilbage for at hente provianten i disse.

Det var med garanti en flok meget trætte unge mennesker, der gik tidligt til ro den nat.

Onsdag den 25. juni 1986.

Dette var dagen, hvor vi skulle have sat telte op, hvis vi var blevet et par ekstra dage i København, men vi var lykkelige for vores beslutning, fordi det regnede tæt hele, dagen.
Nogle få var nede ved fjorden for at fiske. men dagens foretrukne aktivitet var sovepose-råhygge.

Torsdag den 26. juni 1986.

Det regnede hele formiddagen, men over middag klarede det op, og vi gik til Tingimiut søen og fangede en halvhundred ørreder; blandt dem en supermand på 59cm/2,5 kg. fanget af Jesper K.

Vi gik også til isfjorden Tasiusaq , hvor vi ingenting fangede, men nød vores medbragte frokost og indkøbte Faxe Kondi med isbjerg i.

Om aftenen fik vi stegt fjeldørred, som vi NØD i øsende regnvejr, og i anledning af Inges fødselsdag fik vi en “gammel dansk” drik til at varme os på.

Fredag den 27. juni 1986.

Det regnede hele dagen – sovepose-råhygge.

Lørdag den 28. juni 1986.

Nogenlunde tørvejr. Nogle stykker gik til Tingimiut og fangede seks ørreder på over 1/2 meter. De blev røget og nydt med velbehag.

Søndag den 29. juni 1986.

Solskin hele dagen – hvilket fik en lille flok til at gå til Tasiusaq, men de fik ingen fangst.
Der blev jagtet får den dag i den helt vilde stil især efter, at vi opdagede, at nogle af den havde ædt sig ind i vores madtelt.

Mandag den 30. juni 1986.

Det var overskyet hele dagen og det regnede lidt over middag. Det var dagen for de lange gåture.
Vi gik alle til Erik den Rødes boplads, og de fleste fortsatte til et vandfald 8-10 km. længere væk.

Der delte vi os igen; nogle stak tværs indover til Tingimiut og hjem derfra, mens nogle andre gik en anden og længere tur og selvfølgelig gik vild.
Vagn, Rene og Uwe var ude at bade 1 en 3-6 grader “varm” sø – friske gutter.

Dagens triste meddeles var at Vesttyskland var blevet nr. to ved VM.
Sådan nogle knoldesparkere.

Tirsdag den 1. juli 1986.

Kurts føs’da’.
Vi stod op kl. 6:00 for at synge for Kurt.

Vi pakkede sammen og tog ned til naturhavnen i Qassiarsuk, for et tage en båd derfra og til Narsaq.
Dette var ikke muligt pga. dårligt vejr, så vi sejlede over til Hotel Artic i Narsarsuaq, hvor vi fik rigtig mad,-bad og søvn.

Onsdag den 2. juli 1936.

Vi blev vækket kl.7:00 og fik morgenmad, gik til flyet, fik checket ind.

Lettede uden større problemer end en vindstyrke på 62 knob kl. 13:30 lokal tid mod lille Danmark, hvor vi ankom ved 22-tiden, dansk tid, til en hedebølge. (Synes vi).

Desværre nåede vi ikke maskinen til Jylland kl. 22:20, men vi kom da hjem med postflyveren kl. 0:50.

EPILOG :

Med tankerne ledt tilbage til pulvermad, regn i flere dage, fårejagt, fiskeri, en storslående natur, en fremragende purser – alt i alt en tur vi aldrig glemmer – vil deltagerne på denne tur, nære et højt ønske om engang at vende tilbage, og samtidig sende en varm tak til Jytte og Kurt Jørgensen for en fantastisk god tur.

Hærvejen 2025 – En vandrerfortælling

Grønland 1986